LAG-støtte

LAG-støtte

NABOBRØD er støttet af EU via LAG SØM.

https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/rural-development

Jeg har søgt støtte til selve etableringen af bageriet, som hjælper til erhvervsudviklingen i området.

Jeg er flerårig hobbybager, som har været i endagspraktik hos to af Danmarks dygtigste mikrobagere. Under coronanedlukningerne har jeg bagt brød til familie og venner og nu er jeg klar til at brødføde det større nabolag med håndholdt kvalitetsbagværk.

Det skal være med så lokale ingredienser som muligt og med brød, der gør godt i ganen såvel som maven. Derigennem ønsker jeg også at bidrage til liv i bybilledet og være med til at fastholde Skårup og omegn som et spændende sted at bo og leve.

At man mødes ved byens bager lørdag morgen og kan tage den gode historie om et nærværende bageri med sammen med brødet til morgenbordet på arbejdet. Samtidig vil jeg gerne dele ud af min viden til hjemmebageren, som bøvler med sin surdej. Derfor planlægger jeg at afholde kurser i surdejsbagning, når selve bageriet er etableret og vi forhåbentlig også har lagt de fleste coronarestriktioner bag os. Men jeg vil også indbyde til en uformel snak i bageriet eller en aflægger af surdej til dem, der har mod på at prøve at bage derhjemme. Når salg til private er etableret forventer jeg at udvide med salg til/igennem virksomheder. Det kunne være for eksempel campingpladser, hoteller, restauranter.

Christian Skov