Home

OM NABOBRØD

Bag NABOBRØD står jeg, Christian Skov, der er autodidakt surdejsbager. 

Det skal være med så lokale ingredienser som muligt og med brød, der gør godt i ganen såvel som maven. Derigennem ønsker jeg også at bidrage til liv i bybilledet og være med til at fastholde Skårup og omegn som et spændende sted at bo og leve. At man mødes ved byens bager lørdag morgen og kan tage den gode historie om et nærværende bageri med sammen med brødet til morgenbordet på arbejdet

Her finder du bagværk lavet med kærlighed og med en stadig jagt på det perfekte brød.

SÅDAN KØBER DU I VINDFANGET

VÆLG DIT BRØD

VÆLG DIT BRØD

MOBILEPAY ELLER KONTANT

MOBILEPAY ELLER KONTANT

NYD DET LANGSOMT

NYD DET LANGSOMT

MENU

Jeg bager surdejsbrød og konditorvarer med smør

Alle åbningsdage er der hvedebrød, sesambrød, rugbrød, boller, birkessnurrer, kardemommesnurrer samt cookies på hylderne. Om lørdagen er der desuden kernebrød.


Alle dage kan jeg finde på at bage et specialbrød, som jeg laver et opslag om på min facebookside.


OM BAGVÆRKET:


HVEDEBRØD: Klassiskt landbrød med god balance mellem syrlighed og smag af kornet. Hvedemel, stenkværnet hvedemel, salt


SESAMBRØD: Som hvedebrødet, men vendt i sesamfrø.


FORMBRØD: Samme dej som i hvedebrødet, blot lidt mindre og bagt i form. Det gør skorpen tyndere og krummen tættere. 


KERNEBRØD: Med ristede solsikkekerner og sesamfrø samt letkogte hørfrø. Hvedemel, fuldkornsølandsmel, solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø, salt.


RUGBRØD: Lavet udelukkende på rugmel og med bløde kerner, der fermenterer natten over inden den endelige dej laves. Rugmel, knækket rug, solsikkekerner, hørfrø, sesam, salt.


KARDEMOMMESNURRER: Friskkværnede kardemommefrø giver et ekstra boost på smagen. Bagt med smør og dansk mel.


BIRKESSNURRER: Inspireret af en tebirkes/københavnerbirkes. Gode mængder marcipan og blå birkes i remoncen.


COOKIES: Klassisk amerikansk inspireret cookie med chokolade fra Callebaut, bagt med smør.